visual merchandising workshop hos plantorama
Visual merchandising workshop
Oplevelser – gode kundeoplevelser – er en afgørende del af strategien hos havecenterkæden Plantorama. Det indebærer at den gode, inspirerende og stimulerende visuelle oplevelse ikke bare lever op til – men også overstiger kundernes forventninger til besøg i et havecenter.
Derfor er det vigtigt at nøglemedarbejdere kan tilse det vigtige arbejde med visual merchandising – også i hverdagen. Plantorama har derfor afholdt workshops hvor medarbejdere fra alle havecentre har lært grundprincipperne i visual merchandising og salgsoptimering, sammen med Stine Grubbe.
Plantorama fortæller:
Stine har afholdt workshops omkring visual merchandising og salgsoptimering for vores medarbejdere i bolig- og delikatesse afdelingerne i Plantorama.
Stine er inspirerende som underviser og formår at overføre sin viden til praksis, med et stort fokus på kunden. Undervisningen var målrettet til vores målgruppe, og passede derfor spot on til vores medarbejdergruppe.
Vi har været yderst tilfredse med samarbejdet, og vil klart anbefale Stine.
Ditte Nørgaard Holm, HR-chef Plantorama
Kontakt mig hvis vil høre mere om visual merchandising workshops: stine@stinegrubbe.dk